1) Børn stiller MANGE spørgsmål
"Er vi der snart?"
"Er vi der snart?"
"Er vi der snart nu så?”
Børn stiller bare spørgsmål, når der er noget, de ikke lige ved.
Som voksne har vi en tendens til at føle, at det kan blive opfattet som et svaghedstegn, hvis vi stiller spørgsmål. Har du f.eks. set en person, der hører en ukendt forretningsterm fra den anden side af bordet og vedkommende nikker anerkendende, uden at personen har den mindste idé om, hvad den anden part mener? Hvorfor ikke bare spørge dem? Stil mange flere spørgsmål. Forbered dig på, hvilke spørgsmål, du gerne vil have svar på, før du går til din næste forhandling.
2) Børn ved, hvad de vil have og de er ikke bange for at bede om det
Tænk lige over denne: Hvis dine børn gerne vil have en is, vil de så bede om at få en? Hvis de gerne vil en tur i Tivoli – vil de så foreslå det?
Egentlig virker det jo simpelt, men det er det bare ikke for de fleste voksne. Vi har en tendens til at tilbageholde, hvad det egentlig er, vi gerne vil have. Vi pakker det ind og håber på, den anden part alligevel kan finde frem til at opfylde vores ønsker. Det kommer bl.a. af en frygt for at blive afvist – men gættekonkurrencer ved forhandlingsbordet er ikke specielt effektive.
Fat mod. Vær åben og realistisk og be´ om det du gerne vil ha´. Det er faktisk så simpelt, at selv et barn på seks kan finde ud af det.
3) Børn tager ikke et nej for et endeligt svar
Som min voksne datter siger: "Et nej er ikke et nederlag, men en opfordring til at kæmpe videre”.Ugens øvelse til de af jer, der har børn: Hold regnskab med, hvor mange gange du siger nej til dit kære barn – nej til is før aftensmaden – nej til for mange timers TV – nej til sandaler i snevejr – hvad som helst. Og prøv at holde regnskab med, hvor mange gange dit barn betragter dit første nej som afslutningen på den sag.
Hvis din succes rate er over 20 procent - så ring til mig og fortæl, hvad din hemmelighed er – bagefter kan du så skrive en bog om håndtering af børn… Børn har tendens til at betragte et nej som starten på en forhandling – ikke afslutningen af den.
4) Børn er vedholdende
De er vedholdende med spørgsmål. Hvis de ikke får et svar, der til fulde dækker deres spørgsmål – ja, så spørger de igen. Og de er gode til at følge op på de svar, de får, med et ”hvorfor?” De er vedholdende med forslag – og når de stiller spørgsmålet ”hvorfor ikke?” ja, så er de generelt vældig gode til at lytte omhyggeligt til svarene.Sørg for at få svar på dine spørgsmål og overvej om en justering af dit forslag vil bringe jer nærmere en løsning.
5) Børn forstår betydningen af sanktioner
Børn er ret gode til at få deres forældre til at forstå, at de (altså børnene) har sanktionsmuligheder. De kan finde på at smide sig ned på gulvet, fægte med arme og ben eller skrige højlydt - en meget effektiv sanktion overfor forældre, specielt i det offentlige rum.
I forretningssmæssige forhandlinger er det generelle billede, at folk er meget tilbageholdende med at bruge sanktioner. I forhandlinger skal vi voksne blive bedre til at bruge det redskab. Sanktioner kan være et meget efffektivt værktøj, hvis de bliver gennemført på en ordentlig og konstruktiv måde, og de behøver slet ikke skade forhandlingsklimaet. Børn er også gode til at gennemskue om forældrenes sanktioner er ”bluf” – hvis du spiller kortet med en sanktion, men aldrig gennemfører den, så mister den sin kraft og du mister din troværdighed.Forbered dig på, hvilke sanktionsmuligheder du har. Men vær omhyggelig – spil dem kun, hvis du er parat til at gennemføre dem.
Grethe Kjølby